Rydning af dødsbo, restbo og flyttebo
Østjylland - Djursland, Randers, Favrskov, Aarhus og omegn...
Neanderthal tilbyder opkøb, rydning og rengøring af dødsbo, restbo og flyttebo. Vi gør boligen klar til salg eller overdragelse til ejeren. Vi kan ofte komme ud samme dag og give et uforpligtende tilbud.
Send adressen, et par billeder, og en kort beskrivelse af hvad vi kan hjælpe dig med.
Udfyld en formular og få et tilbud online uden et møde.
Hvis du ringer, læg en besked, så vender vi tilbage.
Rydning af dødsbo
Rydning af dødsbo er en uoverskuelig opgave. Vi tager os af alt, så du kan bruge din energi andre steder i svære tider. Vi tømmer både hus, lejlighed, sommerhus, ældreboliger og plejehjem i hele Østjylland såsom Århus og omegn. En total rydning af dødsbo, restbo eller flyttebo omfatter:
-
Sortering og rydning af indboet
-
Tømning af kælder, hems, garage m.m.
-
Gardiner tages ned og tæpper tages op
-
Hvidevarer og belysning fjernes
-
Rydning af havemøbler, plantekrukker m.m.
-
Levering af genbrugsgenstande til velgørenhedsbutikken
-
Køre affald til genbrugsstationen
-
Slutrengøring af boligen (ekstra omkostninger)
Priseksempler (inkl. moms):
-
Lejlighed ca. 60m2 - 4000kr
-
Rækkehus ca. 100m2 - 7500kr
-
Villa ca. 140m2 - 11.000kr
Opkøb af dødsbo
Du kan få flest penge for genstande ved at sælge privat, men det tager tid og overskud. Vi køber som udgangspunkt alle de ting der er i boet, og købt indhold vil blive trukket fra rydningsomkostningerne. Vi opkøber kun møbler og enkelt genstande i forbindelse med en rydning af dødsbo, restbo eller flyttebo. Vi leder efter dansk design, teak, palisander, eg, vintage, designerkeramik og -glas, mærkeelektronik, værktøj, belysning, samlinger, LP'er, bøger mv.
Vi kan hjælpe med at identificere, hvilke genstande der har en høj værdi og anbefale det bedste sted at sælge dem. Hvis en genstande har få potentielle købere og/eller en meget høj værdi, anbefaler vi ofte at sælge på auktion. På denne måde er der større chance for at det sælges, og for at du får en fair pris.
Sådan fungerer en rydning af dødsbo
Udfyld kontaktformularen nedenfor og få et tilbud online, eller kontakt mig, så aftaler vi en dato, hvor jeg kan se boligen. På adressen, kigger jeg rundt i cirka 15-30 minutter og giver så en fast pris på opgaven. Efter besøget sender jeg en kopi af alt, vi har drøftet, inklusiv de endelige rydningsomkostninger, værdisættelse af indbo, start-/slutdatoer, hvad der bliver ryddet, hvad der skal lægges til side osv.
Efter arbejdet er afsluttet, giver jeg dig besked, returnerer nøglerne, eventuelle tilsidesatte genstande og sender en faktura. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig. - kontakt@neanderthal.dk
Hvorfor vælge mig?
Min far døde for et par år siden. Det var forfærdeligt at gennemgå hans ejendele og beslutte, hvad man skulle gøre med det hele. Ikke alene var det sørgeligt, men det tog lang tid. Tid væk fra min familie og arbejde. Der var også et tidspres for at få det ordnet inden næste realkreditbetaling.
De seneste tre år har jeg hjulpet familier i samme situation og har specialiseret mig i at rydde dødsbo. Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved at lade mig tage mig af den afdødes hjem og ejendele. Derfor kommer jeg ud på adressen og giver et uforpligtende tilbud. Jeg sørger for, at alt er skriftligt, så du kan føle dig godt tilpas under processen.
Værd at vide ved borydning
-
Stop med at sortere! Det er fint, hvis du er startet, lad mig ordne resten. Det er let at komme til at smide indbo ud, der har værdi. Desuden ved jeg, hvad genbrugsbutikker vil tage imod, og hvordan genbrugsstationen ønsker indboet sorteret.
-
Du skal ikke bekymre dig om rod eller føle dig flov over noget som helst. Jeg har set det hele.
-
Læg til side eller marker med klistermærker alt du vil beholde før jeg kommer. Hvis det er for svært følelsesmæssigt, så lav en liste til mig, og jeg lægger det i en kasse - familiebilleder, økonomiske papirer, vielsesringe osv.
-
Du behøver ikke være med til værdisættelsen, hvis det er for svært eller du bor langt væk, lad blot en nøgle være tilgængelig, så jeg kan komme indenfor. Hvis det er på et plejehjem, kan personalet i de fleste tilfælde vise boet frem.
-
Det er muligt at få en vurdering på borydningen inden der er en skifteretsattest, men det er ikke muligt for mig, at gå i gang, inden dødsboet er fordelt blandt de efterladte. Skifteretsattesten er udstedet af skifteretten og er arvingernes bevis for, at de nu råder over boet og dets indhold.
-
Vi tilbyder ekstra ydelser i haven såsom græs- og hækklipning, og mindre reparationer i hjemmet som f.eks. at fylde huller i vægge. Vi gør dette, så processen er mindre kompliceret for dig, så du ikke behøver at kontakte andre virksomheder og overlevere nøgler til forskellige håndværkere.
-
Af sikkerheds- og effektivitetsgrunde, er jeg nødt til at arbejde alene i hjemmet. Du er selvfølgelig velkommen til at opholde dig i ejendommen, bare giv mig besked mht. tidspunkt/dag, så skal jeg sørge for, at jeg ikke er der på samme tid.
-
Jeg har forsikring, så hvis noget bliver beskadiget, såsom vinduer, døre, gulve osv., så dækker min forsikring det.
-
Vi rydder op efter os selv, vi fejer gulvet og støvsuger let, hvilket er inkluderet i rydningsprisen. Vi tilbyder dog en mere omfattende slutrengøring ved hussalg eller overdragelse til ejeren.